Frokost, Salater

Nudelsalat med peanutbutter

Idag har den stået på intet mindre end nudler. Det er ikke så tit at vi får nudler men når vi så gør bliver de også spist i en fart. Jeg har en familie der tydeligvis elsker alle retter som hedder noget med: “spaghetti-pasta-nudler”. Min kæreste er mest til de klassiske uden alt for meget fuldkorn og jeg er til det modsatte – heldigvis gør det ham ikke spor, når jeg bytter de almindelige nudler ud med fuldkornsnudler. Husk altid at tjekke varedeklarationen da nudlerne sommetider indeholder animalske ingredienser. Onsdagssalaten hedder idag:


Nudelsalat med peanutbutter:

  • 1 gulerod
  • 1 rød peberfrugt
  • 1/2 squash
  • 1 forårsløg
  • 1/2 rødløg
  • en håndfuld finthakket koriander
  • 1-2 brikker fuldkornsnudler

Dressing:

  • 1/2 fed hvidløg
  • 1/2-1 tsk fintrevet ingefær
  • 1 tsk agavesirup
  • 1,5 spsk peanutbutter
  • 5-6 spsk vand
  • 1 spsk soyasauce
  • Saften fra 1 lime
  • 1 tsk chilisauce
  • Salt og peber
  • 1 håndfuld saltede peanuts

  1. Snit samtlige grøntsager i stave eller fine tern
  2. Tilbered nudlerne efter anvisning på pakken og bland de færdigkogte nudler sammen med grøntsagerne.
  3. Rør dressingen sammen og smag til med salt, peber og limesaft.
  4. Bland dressingen sammen med nudelsalaten og stil den på køl.
  5. Indem servering pyntes salaten med friskhakket koriander og peanuts.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar