Salater

Spidskålssalat med ovnbagte kikærter, aubergine og squash

Som et helt nyt tiltag på bloggen har jeg valgt at dedikere onsdagen til den dag i ugen, hvor jeg laver spændende salater. I mine øjne er salat mere end bare et icebergsalat. En salat skal rumme smag, fylde, sprødhed og harmoni. Udover det, må den hellere end gerne være smuk at se på. Til tider kan det stadig være en anelse udfordrende at sætte de rigtige smage sammen med hinanden, men det er sjovt og man lærer meget ved at prøve sig frem.

Min første onsdagssalat er en salat, som jeg godt kan lide at spise til aftensmad fordi den er mættende og varmer en smule med alle de krydderier der er brugt til de ovnbagte grøntsager.


IMG_4478

Spidskålssalat til 1-2 personer:

  • 1/2 aubergine
  • 1/2 squash
  • 1/2 ds kikærter
  • 1/2 rødløg
  • 1/4-1/2 spidskål
  • 3 spsk olie
  • 1/2 citron
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk røget paprika
  • 1/2 tsk garam masala
  • 2 tsk løgpulver
  • 1 nip chiliflager
  • 1,5 tsk salt
  • Peber
  • Finthakket krydderurter
  • Et squeeze olie og hvidvinseddike

  1. Tænd ovnen på 200º.
  2. Skyl aubergine og squash og skær dem i grove tern.
  3. Hæld dem i et ildfast fad og tilsæt kikærterne.
  4. fordel krydderier, citron og olie udover grøntsagerne og bag dem i ca. 30 min. Husk at vende grøntsagerne undervejs.
  5. Snit spidskål og rødløg fint og anret det på et fad. Hæld de færdigbagte grøntsager over spidskålen, pynt med finthakket krydderurter og hæld olie og hvidvinseddike udover salaten.
  6. Server et groft brød dertil.

IMG_4477

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar