Frokost, Hovedretter, Salater

Rice mix salat

Idag har begge pigerne været hjemme, og da der sommetider godt må ske lidt udover det sædvanlige, tog vi bussen ind til biblioteket. Freya elsker at køre i bus, og det er da også rigtig hyggeligt, når vi sidder der og kigger ud af vinduet – andre gange er det knap så hyggeligt, men det tror jeg enhver mor kan nikke genkendende til.

Det er især gældende når kombinationen af trætte unger og en overfyldt bus trækker ens ellers så glade humør væk med et kæmpe stykke gaffatape. Og så står man så dér med sveden haglende ned af ryggen, irriterende blikke vendt mod en selv og de utrøstelige unger og en 25 minutter lang bustur i vente.

Men når det så er sagt, ja så er det altså idag, at jeg her giver jer inspiration til nye, såvel som velkendte salater. Idag består salaten af Urtekrams Rice Mix, som er en skøn blandingsmix af quinoa, ris og røde linser.

  • 1,5 dl rice mix fra Urtekram
  • 4 spsk olivenolie
  • 5 spsk balsamicoeddike
  • 2 tsk sød chilisauce
  • 1 tsk agavesirup
  • Salt og peber
  • 1/2 rødløg
  • 1/4 agurk
  • 1 håndfuld cherrytomater
  • 2 gulerødder
  • 1 dl edamame
  • 2 håndfulde babyspinat
  • 3 spsk finthakket purløg
  • 1 tsk revet citronskal

  1. Start med at klargøre 1,5 dl rice mix efter anvisningen på pakken og lad den derefter stå til afkøling.
  2. Rør eddike, olie, sirup og den søde chilisauce sammen.
  3. Tilsæt den afkølede rice mix, rør rundt og bland grøntsagerne med deri.
  4. Smag salaten til med salt, peber, purløg og citronskal og stil den derefter i køleskabet i en time eller to.

 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar