Søde sager

Nytårskage anno 2016

Igår skrev vi 2016 – idag skriver vi 2017. Dagen idag er blevet brugt på at gå en lang tur efterfulgt af afslapning på sofaen og indtagelse af overdådige kagerester for mit vedkommende. Den ene kage, som jeg serverede for gæsterne var denne Raw kage i tre lag.

IMG_3715

Bund:

2,5 dl friske dadler

2,5 dl nødder (evt. Blandede nødder)

1 nip salt

1 spsk kokosolie

Chokoladelag:

2,5 dl kokosmælk (den tykke del)

1 spsk kokosolie

3,5 dl cashewnødder (udblødte)

3 spsk sirup

3 tsk vanilje

3 spsk kakao

2 spsk citron

2 spsk kakaonibs

Karamellag:

1,1 dl kokosmælk (den tykke del)

1 spsk kokosolie

5 dl dadler

1,5 tsk salt

1,1 dl cashewnødder (udblødte)

1/2 spsk tahin

2 spsk sirup

2 tsk vaniljesukker

evt. Smeltet chokolade og guldglimmer til pynt

Til denne kage kræver det, at du har en god foodprocessor eller blender. Jeg brugte en blender men vil nok allerhelst foretrække en foodprocessor.

Inden du overhovedet starter ud med at begynde på de forskellige lag til kagen, så sørg for at stille dine kokosmælk på køl og udbløde cashewnødderne. Du kan som alternativ vælge at koge cashewnødderne i 10 minutter.

Bunden: Blend nødder, olie, dadler og salt til en ensartet creme. Smør et rundt fad eller en springform og hæld cremen deri. Stil det første lag på køl og gå igang med chokoladelaget.

Chokoladelag: Skrab den tykke del af kokosmælken ud i en skål og kom det i foodprocessoren sammen med de øvrige ingredienser bortset fra kakaonibs. Blend cremen og tilføj kakaonibs. Smør laget ud på bunden og stil kagen på køl.

Karamellag: Blend ingredienserne sammen og smag cremen til med tahin. Smør det sidste lag ud på kagen og stil den i fryseren.

Lad kagen stå i fryseren i et par timer, inden du gør din smeltet chokolade klar og pynter kagen. Skal kagen være lidt festlig, kan du drysse lidt guldglimmer på toppen. Det pynter gevaldigt. Opbevar kagen i køleskabet.

Velbekomme.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

2 Kommentarer

  • Svar Liv 2. januar 2017 at 13:23

    Og den ser alt for lækker ud. Med sådan en smuk kage kan I da kun have haft en fantastisk aften 😉

    • greeneater
      Svar greeneater 2. januar 2017 at 13:43

      Tusind mange tak Liv 🙂 Vi havde en dejlig aften og en rigtig lækker kage on the side 😉 Jeg håber også, at du havde en dejlig aften.
      Kærlige hilsner
      Christina

    Skriv en kommentar