Søde sager

Nøddebund med creme og frugter

Idag har ungerne og jeg haft besøg af nogle af damerne fra Fs mødregruppe. Det var et dejligt gensyn og ungerne så ud til at hygge sig i hinandens selskab til trods for, at der var lidt rift om hinandens legetøj 😉. Der blev drukket kaffe, spist boller og ikke mindst indtaget en uimodståelig crumble med æbler og blåbær, som P fra mødregruppen havde medbragt. Jeg beskylder lidt kagen for netop at have gjort min aften lidt mere hungrende efter noget sødt, for i skrivende stund sidder jeg og drømmer mig tilbage til nøddetærten med creme og æbleroser, som jeg serverede for vores gæster nytårsaften. Av hvor kunne jeg godt have et stykke af den eller den lækre æble-blåbær crumble.

godt-nytaar0

Du skal bruge:

5 dl blandede nødder

4 spsk smeltet plantesmør

2 spsk sukker

1/4 tsk salt

1,5 dl vand

1-2 spsk mel

Fyld:

1 brik piskbar soyafløde (250 mL)

2 spsk sirup

2,5 dl plantemælk (evt. mandelmælk, alpro vaniljedrik eller kokosmælk)

3 tsk vaniljesukker

1,5-2 spsk agar agar

Tænd ovnen på 200º. Blend Nødderne i en foodprocessor så konsistensen er som mel. Hæld nøddemelet i en skål og bland det sammen med salt, vand, smør, sukker og mel. Ælt dejen godt igennem og tryk dejen ud i et ildfast fad, som du inden har smurt med olie. Bag bunden i ca. 15-20 min. Tjek undervejs. Lad bunden køle af og gå igang med cremen.

Pisk soyafløden sammen med sirup og vaniljesukker. Hæld plantemælken i en kasserolle og udrør agar agar i mælken. Tænd for kogeblusset og varm mælken godt igennem alt imens du pisker. Den må gerne koge. Dette gøres i ca. 5 min eller til mælken får en tyk konsistens. Lad mælken køle en smule af, inden du hælder det sammen med dit flødeskum og pisker cremen godt igennem. Bred cremen ud på nøddebunden og pynt med forskellige frugter og smeltet chokolade. Jeg pyntede min tærte med jordbær, æbleroser og guldglimmer. Æbleroser laver du ved at skære dit æble i tynde skiver på et mandolinjern eller i hånden. Du kan enten lægge skiverne i et ildfast fad og give dem en tur i mikroovnen til konsistensen er helt blød eller ligge dem i en kage af appelsinjuice og sukker. Jeg brugte mikroovnsmetoden og det fungerede fint. Køl skiverne af og rul dem forsigtigt rundt om hinanden.  [{(c)}].

Velbekomme.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar