Hverdagstanker

IKEA køkken… Opfølgning

Det er vist tide at gøre status på mine evner som malerisk krea mor med tålmodighed og overskud på kontoen. Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde. De forestillinger, jeg havde om at forvandle det traditionelle IKEA-køkken til det yndigste og smarteste farverige køkken, som man ser på diverse diy opslag, røg lidt i vasken. Læs her. De får det da også bare til at se så nemt ud. Jeg havde endda købt garn, fordi jeg ville strikke et par grydelapperne til F. De bliver nok først færdige om et x antal år…

Lad mig sige det sådan. Jeg har og får nok heller ikke tålmodighed til sådan noget. Det ene er, at male delene af flere omgange, fordi jeg ikke lige havde købt en hvid grundfarve. Udover det, havde ekspedienten ved en fejl givet mig en forkert spraymaling med, som altså ikke fungerede så godt på de områder, som skulle sprayes med guld. Det andet og nok det allersværeste for mig er, at lade lortet tørre. Min tålmodighed er der bare ikke. Det resulterede så i, at kogepladen måtte have en ordentlig omgang med guldspray, fordi der var kommet pletter på, som ikke kunne få af igen. Den tredje problemstilling er at gå til og fra projektet. Det er så fandens svært, når man for første gang i lang tid kaster sig ud i sådan et projekt og så at man gang på gang må gå til eller fra.

IMG_0072

Jeg beklager den rod, der er, men hjemme hos os, skal der være plads til at børnene kan rode på deres værelser for tro mig. Har jeg lige ryddet op på Fs værelse, går der ikke mindre end tre minutter og så har der altså været en strid tornado i rummet (lidt a la Taz, den tasmanske djævel fra Looney Tunes), som har vendt alle kasser med bamser, LEGO, legemad og bøger ud på gulvet igen. ? Sommetider er tålmodighed en dyd.

Der vil derfor ikke lige foreløbig være så mange kreative indslag, som jeg ellers går og drømmer om. Husk også lige at følge op på butikkens pris på den vare, som du ønsker, inden du går ud og køber brugt. Ca. 3 uger efter jeg havde købt køkkenet brugt til 450 kr, går IKEA ud og sætter deres køkken på tilbud til 465kr… Så nej. Jeg trækker lige mit kreastik ud for en kort periode og strikker videre på grydelapperne..

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar