Bagværk, Morgenmad

Græskarboller med kanel

Lysten til at variere i mit hjemmebags smag og struktur er vokset meget. Det er ufatteligt hvor stor en forskel der kan være på ens hjemmebag ved bare at ændre en smule i mængder, fyld, hævetid og temperatur. Mine græskarboller sad lige i skabet. Normalt bruger jeg ikke fedtstof i mine boller, da jeg ikke finder det nødvendigt. Det skader dog ikke at tilsætte en smule, da det vil være med til at give brødet en blødere og fugtigere tekstur. Sæt græskarbollerne på eftermiddagsbordet og nyd dem med en dejlig kop varm te.

Du skal bruge: 

300 g græskarpure

1-2 tsk kanel

10 g gær

4 dl lunkent vand

190 g grahamsmel

2 tsk salt

1 tsk kardemomme

20 g olie

400 g hvedemel

Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt salt og kardemomme. Rør græskarpureen ud i gærvandet og tilsæt de resterende ingredienser. Ælt det hele sammen på en køkkenmaskine til dejen slipper kanten. Det er ca. 8-10 min alt afhængig af hvor stærk din køkkenmaskine er. Stil dejen til hævning på køkkenbordet i ca. 1 time. Indstil ovnen på 250°. Tag en stor ske og klat dejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag bollerne i ovnen i ca. 12-15 min.

IMG_0058

Velbekomme.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar