Hovedretter, Suppe

Cremet karrysuppe

Glædelig 1. December. Jeg håber, at I får en super skøn dag derude.

Jeg fandt en gammel opskrift fra gemmerne i forgårs. Det er en opskrift, som jeg i sin tid har fået, dengang jeg arbejdede som pædagogmedhjælper i en institution i Valby. Hver mandag var der suppedag, og sommetider var hele huset så heldig, at denne karrysuppe blev serveret. Den smager helt igennem fantastisk og med et strejf af ingefær og chili, luner den godt på kølige vinterdage. Denne her portion er nok til to personer.

image

Du skal bruge:

300 g finthakket gulerødder

1 løg

100 g røde linser

1 ds kokosmælk

5 dl bouillon

1 squash i tern

2 spsk karry

1 spsk finthakket ingefær

1-2 spsk finthakket chili

Sauter løg, gulerødder og squash i en kasserolle. Kom karry, chili og ingefær deri. Tilsæt de røde linser og bouillon og lad det småkoge under låg i 20-30 min. Tjek om grøntsagerne er kogt møre, inden du blender suppen med en stavblender. Tilsæt dåsen med kokosmælk og smag til med salt og peber.

Server suppen med nudler, ris eller et godt stykke brød.

Velbekomme.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar