Kolde og varme drikke

Chailatte med mandelmælk

Udover at være voldsomt afhængig af kaffe, så elsker jeg også en god varm og krydret chailatte. Jeg har aldrig kastet mig ud i at brygge det selv, men jeg har tilgengæld været en smule heldig, at min veninde, Trine, laver en skøn chailatte, som er så dejlig lun og afbalanceret i smagen. Nu hvor afstanden imellem os er væsentlig større end før, da vi boede i København, er det ikke så ofte, at vi drikker chailatte og kaffe sammen længere, men når vi gør, er det altid så vanvittig hyggeligt. Jeg har valgt at tilføje en smule chili til min chai, da jeg synes, at det er med til at give den ekstra varme uden at blive for stærk.

IMG_0637

Du skal bruge

5 dl vand

2 spsk sort te (evt. Earl Grey te)

3 kanelstæmger

1 skive citron

1 stykke revet ingefær (på størrelse med din yderste del af din tommelfinger)

1 tsk hele nelliker

1 tsk stødt kanel

1 tsk stødt kardemomme (det mest rigtige er at bruge kardemommekapsler, men det var desværre ikke at opsnappe i det lokale supermarked)

1-2 nip chili

5 dl mandelmælk eller en anden plantemælk

3 spsk agavesirup

Hæld vand, te og krydderier + citron og ingefær i en kasserolle. Lad det småkoge i 10 min. Tag kasserollen af varmen og lad det stå og trække i ca. 15 min. Hæld mandelmælken deri og hæld derefter chaien igennem en fintmasket si. Tilsæt sirup efter smag og nyd chaien lun. Kan opbevares på køl. OBS: vær opmærksom på, at mandelmælk har lettere ved at skille, så det er vigtigt, at du rører godt rundt i chailatten.

image

Velbekomme.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar