Bagværk, Morgenmad, Søde sager

Små kakaopandekager

Det er desværre ikke så tit, at der bliver bagt pandekager herhjemme, men når det så bliver gjort, tænker jeg tit over, at det er ret hyggeligt, og F elsker det. Især når der efterfølgende er smagsprøver. Den her pandekagedej kan sagtens laves uden kakaopulver, hvis man ønsker det.

IMG_0028

Du skal bruge:

1 banan

2 spsk kakao

2 spsk havregryn (eller glutenfri havregryn)

1 dl mel (eller glutenfri mel)

3 dl plantemælk

2 tsk bagepulver

2 tsk vaniljepulver

1 tsk kanel

Revet citronskal

2-3 spsk agavesirup eller alm sukker

1 nip salt

Bland ingredienserne sammen og lad dejen hvile i 30 min. Varm panden op. Jeg har en teflonpande, som jeg er rigtig glad for, da der ikke behøves fedtstof på panden og jeg synes, at pandekagerne bliver super gode. Pandekagerne kan serveres med frisk frugt, en god vaniljeis eller nyd dem som de er. Det gjorde vi, som I nok kan ane.

IMG_0252

Velbekomme.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar