Bagværk, Søde sager

Den mushy gulerodskage

Jeg er gået fuldstændig i kagemood som i virkelig meget! Jeg tænker lidt, at det muligvis er kroppen, der prøver at indtage en masse af de hurtige kulhydrater, for at få energi til at klare den til tider manglende overskud (SØVN). Eller også er det bare fordi, at kage smager himmelsk? I så fald er det en god forløsning på det hele. Denne her gulerodskage er en smule mushy i konsistens. Det gør bestemt ikke noget. Ønsker du, at kagen er fastere, vil jeg foreslå at tilsætte ca. 150 g mel istedet for 100 g. Du kan også undlade rosiner og valnødder. Det synes jeg dog hører til en gulerodskage. OG som noget helt nyt her på bloggen, så indeholder den det vand, du hælder fra dine kikærter. Ja, du hørte rigtigt. Kikærtevand. Vidste du godt, at du kan bruge det, som når du bruger æggehvide? Altså til fyldet i dine flødeboller eller dine små marengskys? Plantepusherne har udførligt beskrevet hvad Aquafaba er lige her.

Du skal bruge:
Vand fra 1 ds kikærter
300 g revne gulerødder
2 spsk agavesirup
15 friske dadler
50 g rosiner
50 g valnødder
2 tsk vaniljepulver
2 tsk kanel
1/2 tsk kardemomme
1-2 tsk citronsaft
skallen fra 1 citron (ej nødvendigt)
100-150 g mel
2 tsk bagepulver
1 spsk kokosolie
1 dl plantemælk

Tænd ovnen og indstil den på 200 °. Start med at piske dit kikærtevand med en elpriser eller på en køkkenmaskine til konsistensen bliver hvid og luftig. Tilsæt agavesirup, kanel, vaniljepulver og kardemomme. I din foodprocessor blender du dadler med olie, citronsaft, olie og plantemælk. Bland det hele sammen og tilsæt de resterende ingredienser imens du pisker. Dvs. Bagepulver, mel, gulerødder, citronskal, rosiner og valnødder. Hæld dejen i en bageform beklædt med bagepapir og stil din varme ovn i ca. 40-45 min. Tjek kagen undervejs.
Når din kage er færdig og er afkølet, kan du vælge at lave “osteglasur” af:

1/2 Violife smørbar ost naturel
3-4 spsk flormelis
en smule citronsaft
en smule vand
kokosmel

image

Velbekomme

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar