Bagværk, Småretter

Buttersnegle med græskar og valnødder

Idag havde jeg lyst til at snacke, men det skulle ikke være hvilken som helst snack, så det blev til buttersnegle med græskarpure og hakkede valnødder. Buttersneglene blev taget imod med åbne arme og kan varmt anbefales både til hygge og som velkomstsnack.

IMG_0051

Du skal bruge:

1 rulle butterdej (de fleste butterdeje, man kan finde idag er plantebaseret, men tjek hellere ingredienslisten for en sikkerheds skyld.)

300 g græskar

1,5 dl vand

1 tsk salt

2 tsk citronsaft

1 tsk løgpulver

lidt peber

1 spsk gærflager

1 håndfuld finthakkede valnødder

1 håndfuld finthakket timian

evt. Revet citronskal

Skær dit græskar i tern og kom det i en kasserolle med vand og krydderier, gærflager og citronsaft. Tilsæt evt. mere vand, hvis der er behov for det. Når ternene er kogt møre, blendes de til en ensartet masse. Lad pureen køle af og tænd for ovnen på 200°. Når pureen er blevet kold, ruller du butterdejen ud, og smører pureen derpå. Tilsæt de finthakkede valnødder og tom. Rul butterdejen sammen og skær små stykker af dejen, som lægges på en bageplade beklædt med bagepapir. Bages i ovnen i 12-15 min.

Velbekomme

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar